Familiedrevet ejendomshus med stærkt lokalkendskab, juridisk indsigt og personlig rådgivning gennem hele ejendomsrejsen
Rådgivning indenfor fast ejendom
Med 15 års samlet erfaring rådgiver vi med blik for både ejendommen, markedet og mulighederne.
Familiedrevet ejendomsmægler
Hos os følger Oliver & Mia sagen hele vejen – fra den første vurdering til fremvisning, forhandling og afslutning.
Faglig bredde
Ejendomsmægling, jura, investering, byggeri og indretning tænkes sammen, så du får rådgivning med flere perspektiver.
Vi er et mindre familiedrevet ejendomshus med primært fokus på ejendomsmæglervirksomhed og ejendomshandler.
Vores mål er at være mere end en mægler med fokus på længerevarende relationer.
Oliver er uddannet ejendomsmægler og diplomvaluar med 10 års erfaring inden for fast ejendom, hvoraf de seneste 2 år har været som selvstændig projektudvikler og entreprenør i virksomheden Gaarsdahl Kofoed ApS. Han har gennem sit arbejde udviklet et solidt kendskab til diverse processer i forbindelse med køb, salg og udlejning samt udvikling af og investering i fast ejendom.
Mia er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har de seneste år arbejdet som advokat, hvor hun har beskæftiget sig med fast ejendom, herunder erhvervslejeret, boliglejeret samt køb og salg af fast ejendom. Mias rolle i virksomheden er at hjælpe til backoffice.
Vi har et stærkt lokalkendskab og en stor passion samt bred erfaring inden for fast ejendom. Vi tilbyder derfor et personligt forløb med hjælp til alle aspekter indenfor fast ejendom, uanset om det er bolig eller erhverv.
Virksomheden er beliggende i Charlottenlund, hvor Mia og Oliver bor med deres to børn.
Vi bringer en stærk kombination af erfaring inden for fast ejendom, vurdering og jura. Oliver er uddannet ejendomsmægler og diplomvaluar og har mange års erfaring med køb, salg, udlejning og projektudvikling. Mia – der alene er backoffice i virksomheden – er uddannet cand.jur og har som advokat arbejdet med fast ejendom, lejeret og erhvervslejeret. Sammen tilbyder vi et personligt og kompetent forløb.
Vi tror på gennemsigtighed, god rådgivning og langvarige relationer. Når man vælger os, vælger man ikke en stor kæde, men et mindre ejendomshus drevet af passion for fast ejendom og ønsket om at gøre sig umage. Vi vil være den samarbejdspartner, man har tillid til – ikke kun i én handel, men også på længere sigt. Det er for os essensen af at være mere end en mægler.